ALTERSØLV

Kalk og alterbrødsgemme
Disk og vinkande

Alterkalken har kirkesølv i sig fra flere århundreder:
Foden er sengotisk, fra o. 1500, med 6 halvcirkelformede tunger og perlestav langs standkanten.
Skaftet er sekskantet, og kan være ældre endnu, mens bægeret er fra 1838, med københavnsk mestermærke: NL.
Under foden samme mærke, samt indgraveret giverinskription: "Maren Lindahl, første Januari 1839.".
Kalken er antagelig repareret i forbindelse med kirkens indvielse.
Til kirkens 100-års jubilæum i 1938 anskaffedes 30 særkalke og en lueforgyldt indsats med hældetud til kalken, og den gamle nadverskik ´, hvor alle drak af fælles kalk ophørte.

Alterbrødsgemmet er udført i A. Henningsens sølvsmedie, Thisted, af Ebbe Hjort, og skænket kirken i 1966 af sognepræst Kai Fibibger Jensen i forbindelse med dennes afgang. 
Formen gentager alterkalkens 6-bladede fodstykke: låget er forsynet med et opretstående kors. I bunden er indgraveret årstallet "1966".

Disken er antagelig fra 1600-tallet. Eneste dekoration er et næsten bortslidt cirkelkors på diskens ophøjede kant. På bagsiden er indridset "XXVII/XIMDCCCLXXXI" (27/11 1881).

Vinkanden er bekostet af af en anonym giver i 2004, og ligeledes skabt af guldsmed Ebbe Hjorth, Gettrup.